Ihhhhh det er varmt i dag. Da vi havde hentet drengene i børnehave og vuggestuen, tog vi på Joe and the juice i Købmagergade. Drengene elsker juice og i dag fik de en en juice med æble, jordbær og banan. Normalt laver de rigtig gode juice på Joe and the juice, men det var de ikke i dag. De var ikke "juicet" ordentligt og frugtstykkerne i, var alt for store. Juicen var ikke rigtig kold og så var den for sød. Drengene drak ikke halvdelen af deres juice, så det var ikke kun mig, der havde en kræsen mund. De kostede 50 kroner pr. stk. hvilket er en ok pris, hvis juicen er smagt til, kold og uden store frugtstykker, som sætter sig fast i sugerøret.
Jeg er alene med drengene de næste par dage, og når jeg er alene med dem, spiser vi næsten altid pasta med kødsovs, kartoffelmos, frikadeller med kartoffelsalat eller rugbrød. I dag blev det pasta med kødsovs. En af de gode ting ved at være voksen er at man selv kan bestemme hvor tit og hvor meget slik man vil spise. Jeg har lige været nede og købe slik, i den nye slikbutik Fættet Guf, der er åbnet på Nørrebrogade. Det er skønt at købe slik i en helt nyåbnet butik, for alt deres slik er blødt og nyt. I mange slikbutikler er deres slik gammelt og hårdt- og jeg har utrolig meget erfaring på det punkt :) Der er rigtig meget forskelligt slik og den havde åbent klokken 21.30 hvilket er positivt, da jeg kan cykle derned når drengene sover :) Min kæreste og jeg har slet ikke samme smag, når det gælder slik. Det er utroligt at ens smagsløg smager så forskellige. Mit ynglings slik er salt lakrids, vingummi fra Haribo og skum. Der er højsæson for frisk kål. Vi spiser rigtig meget kål i vores mad. De fleste gange er det i wok retter, i salater, bagt, stegt eller dampede. Spidstkål, hvidkål og blomkåll spiser vi mest, da det er det man nemmest kan få fat i. Senere på året kan vi få rosenkål og grønkål, det spiser vi også meget af. Jeg elsker stuvet grønkål og grønkålssuppe, men grønkålen kan først fåes i oktober/november. Mine forældre havde en pose sorte oliven med fra Karpathos, som jeg fik, da jeg var på Fyn i starten af denne måned. Vi spiste lidt af dem, til vores fisk i tirsdags og resten kom på pizzaen. Bjørn hjalp til med maden. Selvom han er blevet ret god til at hjælpe til, kræver det lidt overskud. Han gider ikke kun skrælle løg og vaske tomater. Så det tager lidt længere tid, men jeg håber at han bliver rigtig god til at lave mad, så han snart kan lave aftensmad alene :)
Se opskriften på pizza HER Husk at købe en "rulle" gedeost. Jeg kom en rulle gedeost på pizzaen (I skiver) ca. 7 minutter før den var færdigbagt. Jeg brugte ingen flåede tomater til tomatsaucen, kun friske. Jeg brugte 8 store tomater, og jeg blendede saucen lidt da tomaterne havde kogt i ca. 10 minutter. Det blev en stor portion tomatsauce, resten er kommet i fryseren. De sidste par dage har vi smurt madpakker og cyklede ud i det fine vejr og spist aftensmad. I går cyklede vi i Fælleparken og i dag var cyklede vi til stranden på Amager. Vores madpakker var meget kedelige begge dage- leverpostej, spegepølse og ostemadder. Ikke den store madoplevelse, men det skulle gå lidt stærkt når jeg kom hjem fra arbejde. Drengene elsker at få madpakker, også selvom det er rugbrødsmadder. Sendt fra min iPad I dag var drengene til læge. Efter lægen cyklede vi til Nørrebroparken og spiste en hurtig morgenmad, inden jeg skulle tilbage på arbejde. Jeg købte rugboller, mormorboller/teboller, kanelsnurre, ost, smør, cacao og æblemost i Meyers bageri i Jægersborggade. Brødet er altid super godt fra Meyer bageri. I dag købte jeg søde boller (te/mormorboller) til drengene. HOLD op hvor smagte de godt. Luftige, bløde og en tilpas smag af kardemomme. Drengene var selvfølgelig vilde med dem. Rugbollerne var også virkelig gode. Perfekt skorpe og konsistensen, brødet var næste som kage inden i. Vi fik ikke spist kanelsnurren, den spiser vi når drengene sover :) Sendt fra min iPhone På vej hjem fra arbejde købte jeg en kulmulefilet, risottoris og et stykke parmesanost. Til aftensmad lavede jeg rise e bisi- risotto med ærter. Jeg lavede en ærtepuré, som jeg vendte i risottoen til sidst. Jeg brugte resten af de ærter, vi købte i søndags. Efter vi havde spist risotto, fik vi bagt kulmule med rucola, tomater, pinjekerner og sorte oliven.
Jeg bagte kulmulefileten hel, krydret med salt og peber. Til salaten lavede jeg en vinaigrette med æblecidereddike, citron og lidt koldpresset rapsolie. Tomaterne spiste vi utilberedte i skiver med salaten, pinjekernerne ristede jeg på en pande- mere enkelt og nemt bliver det ikke. Jeg lavede en portion risotto- uden svampene. Da den var færdigkogt tilsatte jeg en ærtepuré, citronsaft og hakket persille. Sever med revet parmesanost. Opskrift 1 portion risotto Se opskriften og videoen på risotto HER 300 gram ærter- bælgede 1 fed hvidløg Blancher ærterne i 5 sekunder i rigeligt vand. Afkøl ærterne i isvand. Hak hvidløget fint og blend det sammen med halvdelen af de blancherede ærter. Det må gerne være lidt groft. Bland resten af ærterne sammen med puréen og smag til med salt og peber. Første dag på arbejdet efter ferien. Det er dejligt at være tilbage på pinden og kan nyde en god kop kaffe uden at blive forstyrret af drengene :) Efter arbejdet mødtes jeg med min søster og min veninde. Vi har det altid rigtig hyggeligt sammen og det var dejligt at se dem begge igen. Vi startede med at spise sushi og derefter spiste vi is hos Manolo i Brønshøj. Jeg fik to kugler, en med jordbærsorbet og en med mynte/ chokolade. Nu er jeg kommet hjem og om lidt vil jeg i seng.
Sendt fra min iPad |
Categories
Alle
Archives
September 2013
|