Da jeg var i Malmø i weekenden fik jeg denne sandwich med skinke og ost. Den så rigtig flot ud, men smagsmæssigt var den en skuffelse. Brødet var tørt, kedeligt og manglede salt. Osten smagte slet ikke af noget- faktisk kunne jeg ligeså godt have undværet brødet og "sparet" kalorierne.
Frokost i Malmø: Cæsar salat på den ikke særlig sunde, men gode måde. Hvem siger egentlig at det skal være sundt at spise en salat? Til frokost spiste vi en cæsar salat og den smagte rigtig godt. Den bestod at romainesalat, kyllingebryst (som var rigtig godt stegt og krydret), hjemmelavet brødcroutons og masser af parmesanost. Salaten var smurt ind i en vidunderlig dressing, som smagte perfekt af ansjos og hvidløg. Anretningen var der ikke gjort særlig meget ud af, men hellere få en salat som smager godt, fremfor en salat som er flot anrettet og smager af ingenting. Til salaten fik vi hvidløgsbrød og hjemmelavede kartoffelchips. Kartoffelchipsene var sprøde og smagte godt efter vi gav dem lidt salt. Hvidløgsbrødet var ok, men det var egentligt unødvendigt. Vi sad i solen og spiste, læste blade og hyggede os inden turen gik tilbage til København. I dag var vi i Hundested havn, hvor drengene kunne "klappe" en fisk. Der var nogle små bassiner hvor der svømmende fisk, krabber, muslinger og søstjerner. Børnene måtte stikke hænderne ned til fiskene og der var god mulighed for at røre ved de forskellige dyr. Det var en sjov oplevelse. Bagefter spiste vi frokost. Drengene fik fiskefilet og jeg fik et stjerneskud. Det var ikke den store mad oplevelse og maden var nærmest kylet op på tallerknen. Udover en paneret fiskefilet var der også en dampet filet, rejer, rogn (som ikke smagte særlig godt) dressing, salat og to stykker brød. Men når det er sagt, så er det jo nok hvad man kan forvente. Vi havde det hyggeligt og børnene elskede deres fiskefilet.
Sendt fra min iPhone 4 stykker rugbrød med æg og tomat, rygeost, kalveculotte og fiskefrikadelle. Det er dejligt med sommerferie. Sendt fra min iPhone Jeg spiste en salat til frokost i dag med æg, hytteost, agurk og tomater. Selvom det lyder lidt kedeligt med agurk og tomat, så synes jeg det er rigtig dejligt nu hvor sæsonen for både agurker og tomater er på sit højeste. Det er nu agurker og tomater har mest smag. Tomater direkte fra planten smager helt fantastisk. Sidste år fik jeg nogle tomater fra min faster og onkels drivhus og jeg lavede tre opskrifter med samme tomatsauce. Se dem HER Sendt fra min iPhone |
Categories
Alle
Archives
September 2013
|