I går lavede jeg, nok en af de bedste kager jeg nogen sinde har lavet- og jeg har ikke præcise mål på den. Jeg havde en masse forskellige, nødder og chokolade rester liggende i skabet, både lys og mørk, som jeg puttede i dejen. Jeg lavede en cacaokage med 3 æg, sukker, smør, vanille, bagepulver og 100 gram mel. Da dejen var rørt sammen tømte jeg skabet og kom masser af hakket chokolade (måske 300 gram) og nødder i (hasselnødder, valnødder og pecannødder) dejen. Tilsidst kom jeg en håndfuld skumfiduser i. Hold op en kage. Den smagte virkelig godt og havde en rigtig god konsistens. Desværre har jeg ikke præcis mål og vægt på kagen, men jeg må give det et forsøg igen en anden dag.
I dag lavede Bjørn og jeg pølsehorn. Jeg brugte en masse fuldkornsdurummel, og det blev rigtig fint. Jeg havde ingen sesamfrø, så det kom ikke på pølsehornene. Vi spiste dem om eftermiddagen og resten er kommet i fryseren. I lørdags var jeg til fest hos en veninde. Da vi kom til festen blev vi hentede i bus, for vi skulle en tur på kanaleundfart. Ombord på båden fik vi bobler og dejlig tapas. Det var så skønt :) I går lavede jeg en vegetariansk lasange med spinat, gulerødder og porre. Jeg lavede en tomatsauce med flåede tomate, løg og hvidløg, som jeg smagte til med æbleeddike, sukker og en enkelt bouillon terning. Porre og gulerødder ristede jeg på en pande i lidt olie, karry, salt og peber (porrerne i skiver og gulerødderne var revet groft). Jeg brugte en rest Høost (fra Naturmælk) og lidt parmesan til min bechamel, som jeg smagte til med masser af peber, salt og muskatnød. Jeg lagde lasangen sammen med tomatsauce i bunden, grøntsager, optøede spinat ( hvor jeg havde siet vandet fra) bechamel og plader. Jeg sluttede af med tomatsauce og bechamel. Den fik 40 minutter ved 200 grader. Det tog lidt tid at lave, men vi fik en stor portion, som vi varmer i morgen. Drengene var ikke specielt begejstret for vegetarlasangen, men det var nok mest på grund af spinaten. Jeg tror at, vi skal have lidt brød til i morgen- ellers går børnene sultne i seng :) Da jeg var i Malmø i weekenden fik jeg denne sandwich med skinke og ost. Den så rigtig flot ud, men smagsmæssigt var den en skuffelse. Brødet var tørt, kedeligt og manglede salt. Osten smagte slet ikke af noget- faktisk kunne jeg ligeså godt have undværet brødet og "sparet" kalorierne. Udvalget i Netto i dag var noget trist. Jeg endte med at købte en pakke hakkede svinekød, en pose bulgur, bønner og to squash. Til aftensmad lavede jeg frikadeller med to squash, som jeg rev fint. Til det spiste vi bulgur med små peberfrugttern, kogte grønne bønner, bagte gulerødder og lidt hvidkål. Det var rigtig nem aftensmad, som tog under 45 minutter at lave- og så er der rester til i morgen. Opskrift 400 gram hakket svinekød 2 æg 2 squash Ca. 1 dl. havregryn 1 stort løg, revet groft Salt og peber 200 gram bulgur 1 peberfrugt 0,5 fed hvidløg 1 spsk rapsolie 1 spsk æblecidereddike 5 gulerødder i stave 1 spsk rapsolie Kogte bønner og lidt fintskåret hvidkål Riv squash fint og vrid det meste af vandet fra (det er utrolig meget væske i). Rør kødet med lidt salt og bland squash, æg, havregryn og løg i. Hvis farsen er for lind, tilsæt lidt mere havregryn og hvis den er for fast tilsæt lidt mælk. Smag til med salt og peber. Lad farsen hvile i køleskabet ti minutter. Steg frikadellerne i lidt smør og lidt olie. Kog bulgur efter anvisning på pakken. Skær peberfrugten i små tern og mariner dem i rapsolie, æblecidereddike og revet hvidløg. Når bulguren er færdigkogt, sigt vandet fra og bland dem sammen med peberfrugten. Lad bulgursalaten marinere ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber. Bag gulerødderne i 10-15 minutter ved 200 grader Med olie og salt til de er færdigtilberedte. Frokost i Malmø: Cæsar salat på den ikke særlig sunde, men gode måde. Hvem siger egentlig at det skal være sundt at spise en salat? Til frokost spiste vi en cæsar salat og den smagte rigtig godt. Den bestod at romainesalat, kyllingebryst (som var rigtig godt stegt og krydret), hjemmelavet brødcroutons og masser af parmesanost. Salaten var smurt ind i en vidunderlig dressing, som smagte perfekt af ansjos og hvidløg. Anretningen var der ikke gjort særlig meget ud af, men hellere få en salat som smager godt, fremfor en salat som er flot anrettet og smager af ingenting. Til salaten fik vi hvidløgsbrød og hjemmelavede kartoffelchips. Kartoffelchipsene var sprøde og smagte godt efter vi gav dem lidt salt. Hvidløgsbrødet var ok, men det var egentligt unødvendigt. Vi sad i solen og spiste, læste blade og hyggede os inden turen gik tilbage til København. Jeg mødtes med en veninde i går aftes. Vi startede en en kop kaffe (cortado) på Europa og derefter gik vi en lang tur i byen. De laver rigtig god kaffe på Europa, så det kan godt anbefales. I eftermiddags lavede vi koldskål med appelsin. Vi drak det i glas med sugerør og spiste jordbær til. Det smagte godt med appelsin i. Opskrift 2 æggeblommer 2-3 spsk sukker 2 tsk vaniljesukker 1 appelsin 0,5 l kærnemælk 2 dk ymer Pisk æggeblommerne med sukker og vaniljesukker i ca 10 minutter. Pisk kærnemælk og ymer i og smag til med skal af appelsin og appelsinsaft. Sever med jordbær og/eller kammerjunker Sendt fra min iPhone |
Categories
Alle
Archives
September 2013
|