I går lavede jeg en vegetariansk lasange med spinat, gulerødder og porre. Jeg lavede en tomatsauce med flåede tomate, løg og hvidløg, som jeg smagte til med æbleeddike, sukker og en enkelt bouillon terning. Porre og gulerødder ristede jeg på en pande i lidt olie, karry, salt og peber (porrerne i skiver og gulerødderne var revet groft). Jeg brugte en rest Høost (fra Naturmælk) og lidt parmesan til min bechamel, som jeg smagte til med masser af peber, salt og muskatnød. Jeg lagde lasangen sammen med tomatsauce i bunden, grøntsager, optøede spinat ( hvor jeg havde siet vandet fra) bechamel og plader. Jeg sluttede af med tomatsauce og bechamel. Den fik 40 minutter ved 200 grader.
Det tog lidt tid at lave, men vi fik en stor portion, som vi varmer i morgen. Drengene var ikke specielt begejstret for vegetarlasangen, men det var nok mest på grund af spinaten. Jeg tror at, vi skal have lidt brød til i morgen- ellers går børnene sultne i seng :)