Udvalget i Netto i dag var noget trist. Jeg endte med at købte en pakke hakkede svinekød, en pose bulgur, bønner og to squash. Til aftensmad lavede jeg frikadeller med to squash, som jeg rev fint. Til det spiste vi bulgur med små peberfrugttern, kogte grønne bønner, bagte gulerødder og lidt hvidkål. Det var rigtig nem aftensmad, som tog under 45 minutter at lave- og så er der rester til i morgen.
Opskrift
400 gram hakket svinekød
2 æg
2 squash
Ca. 1 dl. havregryn
1 stort løg, revet groft
Salt og peber
200 gram bulgur
1 peberfrugt
0,5 fed hvidløg
1 spsk rapsolie
1 spsk æblecidereddike
5 gulerødder i stave
1 spsk rapsolie
Kogte bønner og lidt fintskåret hvidkål
Riv squash fint og vrid det meste af vandet fra (det er utrolig meget væske i).
Rør kødet med lidt salt og bland squash, æg, havregryn og løg i. Hvis farsen er for lind, tilsæt lidt mere havregryn og hvis den er for fast tilsæt lidt mælk. Smag til med salt og peber. Lad farsen hvile i køleskabet ti minutter. Steg frikadellerne i lidt smør og lidt olie.
Kog bulgur efter anvisning på pakken. Skær peberfrugten i små tern og mariner dem i rapsolie, æblecidereddike og revet hvidløg. Når bulguren er færdigkogt, sigt vandet fra og bland dem sammen med peberfrugten. Lad bulgursalaten marinere ca. 10 minutter. Smag til med salt og peber.
Bag gulerødderne i 10-15 minutter ved 200 grader Med olie og salt til de er færdigtilberedte.